Hvad er terapi?
Ordet ’terapi’ kommer af det græske ord ’Therapeuin’, som betyder støtte og hjælp til balance og derved ’vise vejen’. Terapi betyder altså at støtte den naturlige proces hen mod balance i vores liv, sind, tilstand i forhold til os selv, vores partner, forældre, børn, kolleger etc. Terapi er en vej til at lære sig selv bedre at kende.
Hvordan foregår terapi?
Terapien forgår som en samtale, hvor man kan tale om sine tanker, følelser og handlinger og gennem terapeutens spørgsmål udforske sine problemstillinger fra nye vinkler. Nogle af disse spørgsmål er medvirkende til, at du finder nye svar. I terapien anvendes psykologiske samtalemetoder til at blive mere bevidst om dig selv, dine handlinger og din måde at være sammen med andre mennesker på. Gennem denne bevidsthed, bliver du i stand til at gøre op med – og forstå – dine uhensigtsmæssige mønstre og derved leve et liv i større balance. Terapeutens tilgang er hele tiden at yde den bedst mulige sparring. Du er som klient eksperten i dit eget liv. Det bliver terapeuten aldrig, men kan via erfaring og tilgange yde dig lige præcis det modspil og medspil du har brug for. Det kræver en god kemi mellem terapeut og klient. Følelsen af tryghed og professionel omsorg er ligeledes en væsentlig faktor for, at klienten tør være åben, og der derved gøres plads til forandring.
Hos Cram Klinik er ovenstående et tungtvejende kriterium for succes, og det er derfor fuldstændigt uforpligtende at mødes til den første afklarende samtale.
Hvem går i terapi?
Det gør de, som har mødt en problematik, hvor muligheden for at modtage professionel hjælp bliver nødvendig. Alle typer af mennesker fra alle typer af samfundslag kan komme i krise. Hvis dit parforhold er i krise, men din partner ikke ønsker hjælp, er det muligt at gå i terapi alligevel.
Hvornår kontakter du mig?
Helt konkret har jeg tlf. tid ml. 8-9 om morgenen. Du kan også forsøge på andre tidspunkter, men jeg kan ikke love, at jeg har mulighed for at tale der. Læg altid en besked med navn, tlf nr. og lidt om hvad henvendelsen drejer sig om, så ringer jeg tilbage til dig hurtigst muligt. Du kan også vælge at sende mig en mail på annemette@cramklinik.dk